Handelsbetingelser

Vigtigt: Husk, at ordrebekræftelsen skal være vedhæftet handelsbetingelserne og fortrydelsesformularen, så kunden modtager de gældende handelsbetingelser på bestillingstidspunktet (et link til de gældende handelsbetingelser er ikke nok, da de kan være ændret i mellemtiden). Alternativt kan de sendes sammen med ordren.

 


Handelsbetingelser – Nordic Hjulcenter

Gældende fra: 10. juli 2026

Disse handelsbetingelser gælder for køb hos:

Nordic Hjulcenter
CVR: 46372638
Silkeborgvej 224C
8700 Horsens

Telefon: 66 55 30 55
E-mail: info@nordic-hjulcenter.dk
Hjemmeside: http://nordic-hjulcenter.dk/

1. Generelt

Du kan købe alufælge og hjul direkte via webshoppen eller ved at sende en e-mail til info@nordic-hjulcenter.dk

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb hos Nordic Hjulcenter, der foretages via webshop, e-mail eller telefon.

2. Produkter

Fælgene leveres som udgangspunkt uden bolte, møtrikker, navringe og centerkapsler, medmindre andet fremgår af produktbeskrivelsen.

Digitale billeder er vejledende. Farver, overflader og finish kan afvige en smule fra det faktiske produkt.

3. Priser og betaling

Betaling kan ske med Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay, bankoverførsel og Anyday.

Nordic Hjulcenter forbeholder sig retten til at annullere ordrer som følge af prisfejl, tastefejl, systemfejl, lagerfejl eller leverandørfejl.

Ejendomsretten til de købte varer forbliver hos Nordic Hjulcenter, indtil den fulde betaling er modtaget.

4. Levering

Leveringstiderne på hjemmesiden er vejledende og afhænger af lagerstatus hos Nordic Hjulcenter og virksomhedens leverandører.

Der kan forekomme forsinkelser hos fragtfirmaer eller leverandører.

Der ydes ikke erstatning for forsinkelser, medmindre dette følger af ufravigelig dansk lovgivning.

Ved væsentlige forsinkelser vil kunden blive orienteret hurtigst muligt.

Vi leverer udelukkende til adresser i Danmark og tilbyder derfor ikke forsendelse til udlandet.

Hvis en pakke returneres til os på grund af forkerte eller ufuldstændige leveringsoplysninger, skal kunden betale omkostningerne for en ny forsendelse, før varen sendes igen.

Det samme gælder, hvis pakken returneres af andre årsager, som skyldes forhold hos modtageren. Det kan eksempelvis være, hvis pakken ikke afhentes inden fristen, hvis levering til den oplyste adresse ikke er mulig, eller i andre lignende tilfælde, hvor pakken sendes retur til os.

Afhentning kan ske efter forudgående aftale.


5. Bestillingsvarer

Bestillingsvarer og varer, der hjemtages specifikt til kunden, kan som udgangspunkt ikke annulleres eller returneres.

6. Modtagelse og kontrol

Kunden skal kontrollere varen straks efter modtagelsen og altid inden montering.

Synlige transportskader eller fejl skal meddeles Nordic Hjulcenter hurtigst muligt og gerne inden for 24 timer efter modtagelsen. Henvendelsen skal så vidt muligt vedlægges billeder.

Montering af varen anses som kundens accept af varens synlige kosmetiske stand.

7. Brugte og demo-fælge

Alle brugte fælge fotograferes individuelt.

Ridser, kantstensmærker og andre kosmetiske forhold beskrives i annoncen, så kunden har et retvisende billede af varens stand.

Kunden accepterer normale brugsspor på brugte varer.

Der ydes ikke prisnedslag, reklamation eller kompensation for kosmetiske forhold, som er beskrevet eller vist på billeder inden købet.

8. Montering og ansvar

Nordic Hjulcenter udfører ikke montering og hæfter derfor ikke for fejlmontering udført af tredjemand.

Kunden er ansvarlig for:

  • korrekt montering,
  • korrekt tilspændingsmoment,
  • efterspænding efter 100-300 km,
  • korrekt anvendelse af bolte, møtrikker, navringe og øvrigt tilbehør.

Hvis kunden oplyser bilmodel, årgang, ET-mål, navdiameter, boltafstand eller andre tekniske oplysninger, er kunden selv ansvarlig for, at oplysningerne er korrekte.

Pasningsgarantien gælder alene for biler med originale specifikationer og bortfalder ved blandt andet:

  • ændret undervogn,
  • større bremser,
  • spacere,
  • ændrede hjulophæng,
  • eller andre konstruktionsændringer.

9. Reklamation

Private forbrugere har reklamationsret i henhold til købeloven.

Reklamation skal ske ved henvendelse til Nordic Hjulcenter, inden varen returneres.

Ved reklamation skal der vedhæftes billeder, som dokumenterer den påståede fejl eller mangel.

Varer må ikke returneres uden forudgående aftale.

Ved en berettiget reklamation vil varen – afhængigt af den konkrete sag og gældende lovgivning – blive repareret, ombyttet, prisreduceret eller tilbagebetalt.

Reklamationsretten omfatter ikke skader, der skyldes forkert brug, mangelfuld vedligeholdelse eller ydre påvirkninger.

Dette omfatter blandt andet:

  • fælge & dæk, der er blevet skæve som følge af påkørsel, slag eller kraftige stød,
  • kantkys,
  • stenslag,
  • eller andre skader, som er forårsaget efter levering.

10. Fortrydelsesret og returnering

Private forbrugere har 14 dages fortrydelsesret ved fjernsalg i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning.

Retur skal altid aftales med Nordic Hjulcenter inden afsendelse ved henvendelse til info@nordic-hjulcenter.dk.

Kunden betaler selv returfragten.

Varen skal returneres i væsentligt samme stand som ved modtagelsen og så vidt muligt i den originale emballage.

Varer, der beskadiges som følge af utilstrækkelig emballering under kundens returforsendelse, kan medføre en værdiforringelse efter gældende lovgivning.

Følgende varer kan som udgangspunkt ikke returneres eller fortrydes, i det omfang dette følger af gældende dansk lovgivning:

  • Specialbestilte alufælge – Alufælge, som ikke er på lager på bestillingstidspunktet og bestilles specifikt hjem til den enkelte kunde.
  • Monterede eller ibrugtagne varer – Varer, der har været monteret eller taget i brug, kan ikke returneres som nye.
  • Komplethjul fremstillet efter kundens ønsker – Fælge med monterede dæk, som er samlet efter kundens valg af fælge, dæk, dimensioner, dæktryk, TPMS eller andre specifikationer, betragtes som kundetilpassede varer. Sådanne ordrer kan ikke annulleres eller fortrydes, når produktionen eller monteringen er påbegyndt.
  • Fælge monteret med dæk hos tredjepart – Hvis fælgene efter levering har været monteret med dæk hos et andet værksted eller en anden forhandler, kan de ikke returneres.

11. Vedligeholdelse af alufælge

Alufælge kræver løbende vedligeholdelse og bør rengøres regelmæssigt.

Bremsestøv bør fjernes ofte, da det kan brænde sig fast i fælgens overflade.

Det anbefales at anvende almindelig autoshampoo samt en blød svamp eller børste.

Brug af damp- og højtryksrensere anbefales ikke til rengøring af alufælge.

Vaskehalles fælgbørster kan i visse tilfælde beskadige fælgene og frarådes derfor.

Fælge med polerede overflader kræver ekstra omhyggelig pleje, særligt med hensyn til bremsestøv. Det anbefales at rengøre disse fælge mindst 1-2 gange om ugen.

Regelmæssig behandling med voks gør rengøringen lettere og beskytter fælgens overflade mod snavs og bremsestøv. Voks forsegler samtidig overfladen og giver ekstra beskyttelse.

Forkert anvendelse af fælgrens kan medføre uoprettelige skader på fælgens lakering, som i mange tilfælde først viser sig efter længere tid.

Vigtigt: Følg altid producentens brugsanvisning nøje, og skyl rengøringsmidlet grundigt af med rent vand.

Ved reklamations- og garantisager vurderes det, om en skade skyldes manglende rengøring eller vedligeholdelse frem for en egentlig produktionsfejl.

Manglende vedligeholdelse, stenslag eller skader som følge af forkert brug betragtes ikke som produktionsfejl og kan påvirke reklamationsretten.


12. Dæk

Ethvert dæk, der er mindre end 36 måneder gammelt i forhold til fremstillingsdatoen, betragtes som nyt.

Nordic Hjulcenter accepterer derfor ikke reklamationer eller krav, der alene er baseret på dækkets alder, når dækkets DOT-kode viser, at dækket er højst 36 måneder gammelt.


13. Erhvervskunder

For erhvervskunder skal reklamation ske straks efter modtagelsen.

Risikoen for varen overgår til kunden ved levering.

Nordic Hjulcenter erstatter ikke driftstab, avancetab, følgeskader eller andre indirekte tab, medmindre dette følger af ufravigelig lovgivning.

14. Ansvarsbegrænsning

Nordic Hjulcenter er produktansvarlig i henhold til dansk rets almindelige regler.

I det omfang loven tillader det, hæfter Nordic Hjulcenter ikke for driftstab, tabt fortjeneste, avancetab, følgeskader eller andre indirekte tab.


15. Behandling af personoplysninger (GDPR)

Nordic Hjulcenter behandler alene personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at:

  • behandle og levere din ordre,
  • yde kundeservice,
  • opfylde gældende lovkrav,
  • administrere reklamationer og garantisager.

Personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.


16. Cookies

Nordic Hjulcenters hjemmeside anvender cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet samt gøre besøget så nemt og brugervenligt som muligt.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Fremgangsmåden afhænger af den browser, du anvender.


17. Tvister

Kontakt altid Nordic Hjulcenter først, hvis du har en klage over dit køb.

Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan private forbrugere indbringe sagen for Nævnenes Hus i overensstemmelse med gældende regler.

Dansk ret finder anvendelse.


18. Force majeure

Nordic Hjulcenter er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af sine forpligtelser, hvis dette skyldes forhold uden for virksomhedens rimelige kontrol.

Dette omfatter blandt andet:

  • strejke,
  • lockout,
  • krig,
  • naturkatastrofer,
  • brand,
  • myndighedsindgreb,
  • pandemier,
  • leverandørsvigt,
  • transportproblemer,
  • eller andre uforudsete hændelser.

19. Lovvalg og værneting

Disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret.

Hvis du ønsker at klage over dit køb, opfordrer vi til, at du først kontakter Nordic Hjulcenter på:

E-mail: info@nordic-hjulcenter.dk

Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan private forbrugere indgive en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Hjemmeside: https://www.naevneneshus.dk


 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Hent fortrydelsesformular (ret til og gem som PDF)